Et nyt fransk mærke i Danmark, en lindrende roll-on til spændinger, en lækker øko og eksfolierende håndsæbe, og pæn makeup til øjne, læber og kinder – Her er de 10 nyheder, der har fanget vores opmærksomhed dette efterår.
Parisiske Apotcare er kommet til Danmark, og mærket byder blandt andet på 10 forskellige sera, der hver fokuserer på enkle aktive ingredienser til at opfylde de hudbehov du måtte have. F.eks. forbedrer collagenserummet fasthed og elasticitet i din hud, mens serummet CoQ10 stimulerer hudcellerne og hjælper med at beskytte mod frie radikaler.
Pure Serum, Apotcare pr. stk. 230 kr.
Hair Rituel By Sisley lancerer endnu et produkt i serien – en spray, der giver øjeblikkelig volumen og struktur og som skal bruges i hårrødderne i dit våde eller tørre hår. Bare tre pump er nok til at give et fint løft og god volumen.
De nye Genifique eyepads fra Lancôme kan købes i en æske med 6 par. De virker kølende på dine øjenomgivelser og skal bruges under øjnene i 10 til 15 minutter for at booste området med fugt og friskhed.
Mutiny er den nye duft fra Maison Margiela og modehusets kreative direktør John Galliano. Parfumenoterne er orangeblomst, citrus og jasmin mikset med tuberose, safran, læder og vanilje.
Vinopure-serien fra franske Caudalie er skabt for at pleje og balancere hud, der har tendens til urenheder. Serummet indeholder hyaluronsyre, som binder fugt til huden, og salicylsyre, der har en eksfolierende effekt. Den kan bruges under dagcremen i hele ansigtet, eller lokalt på urenheder for at mindske dem.
Du kan bruge YSL´s små, fine makeupkridt i sort, rød, beige og bronze til at indramme og markere øjne med og til at lægge på læber og kinder, fremhæve kindben og give liv og glød til ansigtet med.
Rul ømhed og spændinger i kroppen væk med Blaze, en roll-on, der indeholder stimulerende ingredienser, kølende mentol, smertelindrende planteekstrakter og blødgørende olier.
Den plejende håndsæbe, der samtidig eksfolierer er en fryd for efterårstørre hænder.
I den lille brune flaske gemmer der sig stor hudkærlig effekt – koncentratet med probiotika kan skabe bedre balance i din hud og styrke dens naturlige evne til selvreparation. Og så lover produktet at fremme kollagenproduktionen, modvirke forureningsskader, reducere rødme og give glød.
Med den smukke rosa blush kan du fremhæve og skabe friske efterårskinder. Couture Blush kan bruges let fugtet for at give en intens farve, eller tør for et mere naturligt look.
Tekst og foto Sofie Jørgensen, Dewy This