Du har brug for gode fedtstoffer for at holde dig sund og for at nære din krop og din hud indefra. Særlig skal du huske flerumættet fedt, der indeholder den essentielle fedtsyre omega 3.
Omega 3 kan kroppen ikke selv danne og du skal derfor have tilført fedtsyren gennem din kost, hver dag.
Essentielle omega-fedtsyrer har indflydelse på en del af kroppens vigtige processer og har blandt andet betydning for immunforsvar, hormoner, nervesystem, hjerne, hjerte, dine celler og din hud.
Omega 3 er den fedtsyre, som vi får alt for lidt af og som er så vigtig at få tilført i fine mængder. Den bedste kilde til Omega 3 er fed fisk som makrel, ansjoser, sardiner og gode fiskeoliekosttilskud.
Du finder også omega 3 i vegetabilske kilder som chiafrø, hørfrø, hampefrø, incaolie og valnødder.
Favoritter med omega 3
Olien indeholder vegetabilsk omega 3, samt omegafedtsyrerne 5, 6, 7 og 9, der også gavner krop og hud. Den består af en blanding af incaolie, hybenkerne-, hampefrø- og granatæbleolie. Tag f.eks. to teskefulde alene, bland olien i din smoothie eller hæld den over din salat.
Skin Food, Amazing Space.
Fiskeolien med den vigtige omega 3 er udvundet af fede fisk som sardiner og ansjoser. Den er skånsomt renset og er certificeret af miljøorganisationen Friends Of The Sea, hvilket vidner om en bæredygtig fiskefangst. Olien findes i flydende form, som du f.eks. kan blande i din smoothie eller i et gurkemejeshot, og i kapsler, hvor en daglig dosis er på tre stk.
Omega 3 kapsler Nordic Naturals.
Tekst og foto Sofie Jørgensen, Dewy This