Multivirkende Mist

Hvis du kun skal have ét nyt produkt denne sæson, så er denne innovative mist værd at stifte bekendtskab med.

Udover at give god fugt og glød, indeholder den multivirkende mist fra Tromborg ingredienser, som afstresser og modvirker de processer i huden, der kan opstå som følge af den globale opvarming.
Stigende temperaturer og forurening er ikke kun en udfordring for miljøet, men har også konsekvenser for din hud. Huden udsættes for oxidativ stress og skade på celleplan og kan reagere med urenheder, inflammation, pigmentforstyrrelser og ældning.

Misten er formuleret til at minimere disse skader ved at styrke hudbarrieren, beskytte cellerne og stimulere din huds egen dannelse af antioxidanter blandt andet ved hjælp af aktive komponenter fra mos. Antioxidanterne neutraliserer skadelige frie radikaler og gør huden mere modstandsdygtig.

Værdifulde ingredienser som peptider, malva, højmolekylær hyaluronsyre og polysakkerider, der henholdsvis udglatter, opstrammer, opfrisker og leverer fugt i dybden, finder du også i misten.

Brug den efter rens lige inden du påfører din serum og creme.

 

Biomolecular Destress Peptide Mist, Tromborg 480 kr.

 

Tekst og foto Sofie Jørgensen, Dewy This

 

 

 

 

HIDE COMMENTS (0)

Leave a Reply

Your email address will not be published.