Editors Letter

Velkommen til dit nye skønheds- og velværesite Dewy This!
Jeg har glædet mig meget til at lukke dig ind i en verden af skønhed og velvære og med alt det, jeg synes er spændende, godt, sjovt og interessant for dig at følge med i.

Her vil du få tips og nyheder, komme med på besøg hos spændende personligheder og få indblik i private skønhedsrutiner, ritualer og sundhedsvalg. Og meget mere.

Læs f.eks. interviewet med modellen Caroline Corinth, der fortæller om sin beauty-rutine og favoritprodukter. Om, hvordan det er for hende at være model og om hendes syn på skønhed. Bladre dig igennem galleriet fra vores besøg i hendes flotte hjem i København.

Makeuptendenserne til forår og sommer viser dugfrisk, glødende hud og legende farver – Det kan du opleve, hvis du kigger på vores backstage reportage fra modeugen hos By Malene Birger og Stine Goya.

Elsker du også velvære, spa og højder, så tjek besøget hos Amazing Krane ud. Spaet ligger i en gammel kulkran, ca. 15 meter oppe i luften over Københavns Nordhavn.

 

Husk at følge os på instagram @dewythis og facebook

 

MINE FEBRUAR ESSENTIALS

Jeg laver vildt mange smoothies for tiden. De fleste med bær som jordbær og hindbær og med gode proteiner og sunde fedtsyrer, der alt sammen booster krop og hud. I øjeblikket er det koldpresset græskarkerneolie, jeg hælder i min smoothie. Den indeholder omega 3 og 6, vitamin E og mineraler som zink og magnesium.
Organic Cold Pressed Pumkin Seed Oil, Sun & Seed.

Jeg er lige gået i gang med at læse den nye samling af Tove Ditlevsens digte udvalgt af forfatter Olga Ravn.
Der Bor En Ung Pige I Mig, Som Ikke Vil Dø, – Tove Ditlevsen, Gyldendal.

Mit hjem er fyldt med parfumer fra de forskellige store lanceringer og presseudsendinger fra alle skønhedshusene, og nogle af dem bliver mine egne personlige favoritter. Den nye Blackened Santal fangede mig med det samme. Æsken er fin og flakonen er smuk og enkel. Duften er dyb og varm med noter af sandeltræ, palisander, kardemomme og vanilje.
Blackened Santal, Raaw By Trice.

Min hud har det aldrig helt godt, når det er koldt udenfor, så jeg bruger ansigts- og kropsolie for at give den masser af næring, holde på fugten og beskytte den mod kulden. Nogen gange bruger jeg olie direkte på huden før creme, andre gange blander jeg et par dråber af den i min dagcreme.
Soft Obsession Nourishing Body Oil, Amazing Space.
Saphir Concentrate Face Oil, Själ.

Jeg bruger læbebalsam på mine læber. Lige nu er det Karmamejus Calm Balm med arganolie og kamille. Jeg elsker også Diors Lip Glow, som netop er udkommet i en fin og mat, transparent pink bærfarve.
Calm Balm rejsestørrelse, Karmameju.
Dior Addict Lip Glow, Dior.

 

Rigtig god fornøjelse med Dewy This, og tak fordi du læser med!

Sofie Jørgensen

 

 

HIDE COMMENTS (2)
    1. Tusind tak, Jose, og velkommen her til!

Leave a Reply

Your email address will not be published.